Sild

Filtre
varer
Læs forrige side
Side ud af

Sildeforfang

Silden er en klassiker på det danske frokostbord og nogle vil mene, at den smager bedst, når den er selvfanget. Til det skal du naturligvis bruge det rigtige grej, så du ikke står på fisketuren og mangler lige den del, der bliver afgørende for, om du har succes med din sildefangst eller ej. Hos fiskegrej.dk har vi alt til sildefiskeri, hvad enten du mangler forfang, line, lodder eller noget helt fjerde.

Et godt sildeforfang kan gøre en kæmpe forskel

Når du fisker efter sild, er det vigtigt med et godt forfang. Et sildeforfang vil typisk have minimum fem kroge, da silden, ligesom makrellen, kommer i stimer. Er du vant til at fiske efter makrel, vil du kunne mærke at sildeforfanget ikke er helt så robust som makrelforfang, hvilket skyldes at makrellen er stærkere end sild, hvorfor du ikke har brug for et lige så kraftigt forfang som ved makrelfiskeri. Det er også grunden til at man typisk har flere kroge på et sildeforfang, da de ikke kan kæmpe sig af krogen på samme måde som en makrel kan. 

Fordi sildene bevæger sig i stimer, kan du sagtens opleve, at der kan gå et stykke tid, inden du får bid. Men når de så bider, skal du ikke være overrasket, hvis du kan trække det ene fyldte forfang efter det andet op af vandet. Det er noget af det, der gør det så populært at fiske efter sild, særligt med børn, fordi det er en sjov oplevelse, ikke bare at få bid, men at kunne få flere fisk ind af gangen, og ofte et par gange i træk.

Sådan fisker du med sildeforfang

Som skrevet består et sildeforfang af et antal kroge, og dertil kommer at hver enkelt krog er lavet med fishskin, flashstråler eller andet der skinner i vandet, der kan lokke fiskene til. Det kan være en god ide at have flere forskellige sildeforfang, da fiskene kan være kræsne. Så det forfang, du havde succes med sidst, er ikke nødvendigvis det forfang, sildene går efter næste gang. 

I enden af din line sætter du et lod eller blink. Så er du klar til at kaste ud, enten fra kysten eller fra en båd. Nogle lader linen køre, til de mærker, at den rammer havbunden. Herefter kan du langsomt fiske dig op gennem vandet, for at fastslå hvor fiskene er. Det vil man typisk gøre fra en båd, hvis man endnu ikke har spottet, hvor sildestimerne er. Er de spottet i overfladen, er der selvfølgelig ingen grund til at lade linen synke helt til bunds. Andre kaster bare ud og lader blinket/loddet trække forfanget nedad. 

Det er egentlig ikke så afgørende, om du gør det på den ene eller den anden måde, medmindre du har set sildene og kaster helt ved siden af. Det afgørende er, at du har styr på teknikken, når det kommer til at trække sildene ind. Når du spinner ind igen, er det vigtigt at holde et stabilt tempo, som du kombinerer med små ryk, så forfanget bevæger sig naturligt i vandet og lokker sildene til. Du finder alt det bedste udstyr til sildefiskeri hos os, så du kan øge dine chancer for succes, uanset om du er nybegynder eller en garvet fisker.

Kontakt os gerne for info og vejledning i vores forskellige sildeforfang

Hos fiskegrej.dk er vi passionerede omkring at få udstyret lystfiskere med det helt rigtige grej til deres næste fisketur. Vi har mere end 50 års erfaring i branchen. Derfor skal du heller ikke holde dig tilbage med at kontakte os, hvis du har spørgsmål til sildefiskeri, forfang eller noget andet fiskerelateret.

Kan vi ikke svare dig med det samme, gør vi hvad vi kan for hurtigst muligt at finde ud af det. Du er altid velkommen i butikken, hvis du er på disse kanter, ellers kan du ringe på 38 88 46 48, ligesom du også er velkommen til at sende os en mail på info@fiskegrej.dk.