FRI FRAGT ved køb over 498,- i DK
+45 38 88 46 48
Checkout using your account
Checkout as a new customer
Creating an account has many benefits:
Med de rigtige fiskebriller får du det optimale ud af din fisketur. Fiskebriller er ikke et tilfældigt modefænomen, de kan faktisk være det afgørende element i forhold til udfaldet af din fisketur. Med avanceret teknologi, når det kommer til linsernes opbygning samt et væld af forskellige stilarter, kan alle lystfiskere finde netop det sæt fiskebriller, der passer til dem og deres behov, uanset om du ynder at kaste linen ud i en glitrende solopgang eller fisker i ustadigt vejr.
Hos fiskegrej.dk har vi et stort udvalg af briller. Hvis det er første gang, du skal købe fiskebriller eller du bare er nysgerrig efter at høre mere om, hvorfor de kan optimere din fiskerioplevelse, så læs med her.
Selvfølgelig kan man ”bare” bruge et par almindelige solbriller, mens man fisker. Det er dog ikke anbefalelsesværdigt, hvis man fisker på åbne vidder og i lang tid af gangen, da almindelige solbriller ikke kan yde den samme beskyttelse eller give de samme fordele, som fiskebriller kan.
Rigtige fiskebriller adskiller sig fra almindelige solbriller ved at have polariserede glas, der kan opfange de skadelige lysstråler og reflekser, der potentielt kan forårsage øjenskader, og de bør således altid være en fast del af lystfiskerens udrustning. Dels kan de beskytte dine øjne mod vildfarne fiskekroge eller andet, der potentielt kan skade dine øjne, men det vigtigste er, at de polariserede linser er sublime til at absorbere og filtrere vandret polariseret lys. Det vil sige, at de fjerner det voldsomme skær fra lysets genspejling på vandets overflade og lader dine øjne slappe af, så du ikke mister fokus eller orientering, når du fisker.
Med et par polaroid-solbriller i høj kvalitet, vil du opleve at dit syn kan bryde igennem vandets overflade og dermed lade dig se ned og være i stand til at spotte eventuelle fisk og hvad der ellers måtte være i vandet, ligesom du også lettere vil kunne orientere dig i dine omgivelser, fordi du ikke er blændet af skarpt lys. Vi kan kun anbefale dig at anskaffe dig fiskebriller, fordi fordelene er mange, den vigtigste værende at du skåner dine øjne for uhensigtsmæssige lysstråler og dermed beskytter dit syn, selv på de lange fisketure.
Fiskebriller, der ofte omtales som polariserede solbriller, er et uundværligt tilbehør for en lystfisker. Med de rette fiskebriller følger en række fordele for dig som lystfisker. Du vil opleve et reduceret genskin fra vandets overflade, da brillernes linser beskytter dine øjne mod genskinnet og du vil have lettere ved at spotte fisk og andre objekter under vandets overflade.
Derudover er dine øjne bedre beskyttet mod de skadelige UVA- og UVB-stråler i løbet af de mange timer udendørs. Slutteligt er bestemte linsefarver en stor hjælp i forhold til kontrast og klarhed i de særlige lysforhold, hvilket er med til at give en bedre fiskerioplevelse.
Det er vigtigt at se på sine omgivelser og vejrforholdene, når du skal vælge polaroid-briller til fiskeri. Her følger en liste over de mest populære farver og hver deres egenskaber som brilleglas:
Gul - en af de mest populære farver glas grundet sin alsidighed. En højkontrast linse som er eminent i overskyet vejr, men også sagtens kan bruges i solen. Den gule linse forøger kontrasterne omkring dig, så tingene står skarpere, selv under mørkere vejrforhold. Bedst anvendt i svagt til middel lys.
Kobber – en fantastisk allround linse til fiskeri. Kobberlinser giver en øget skarphed, en medium kontrast gengivelse og er meget behagelige at have på, da de også beroliger øjnene. Bedst anvendt i middel til lyse forhold.
Brun/amber – en lysere linse, der kan transmittere tilstrækkeligt lys under svage lysforhold og med sin lyse farve også er et populært valg hos lystfiskere. Kan anvendes under alle lysforhold.
Grå – den mørkeste linsefarve og dermed den bedste til fiskeri på åbent vand, også kaldet “off shore”. Her kan lyset være en hård omgang for øjnene, samt de kraftige reflekser, der opstår på åbent vand, hvorfor det er særligt vigtigt med fiskebriller i denne sammenhæng.
I 1936 opfandt Edwin H. Land polariserede linser. Disse linser havde den afgørende egenskab, at de var i stand til at filtrere horisontalt polariseret lys, hvilket effektivt kunne reducere genskin fra overflader som vand, våde veje og andre fugtige overflader, der gav genskin. Opfindelsen var en del af den proces, der førte til at han opfandt det polaroide fotografiapparat. Med tiden fik lystfiskerne dog øjnene op for denne teknologi, da de fandt ud af, at polariserede solbriller ikke kun beskyttede deres øjne, men også forbedrede deres evne til at se i omskiftelige vejrforhold og ikke mindst, under vandoverfladen, hvilket gjorde fiskebrillen til lidt af en revolution inden for fiskeriudstyr.
Siden 1947 har vores butik sat en ære i at forsyne danske lystfiskere med det helt rette udstyr. Det er en stolt tradition, som vi på bedste vis fører videre den dag i dag. Er der ting på hjemmesiden, som du har spørgsmål til, eller er du i tvivl om, hvilken type fiskebrille, der egner sig bedst til dig, må du endelig gerne kontakte os og vi vil bestræbe os på at give dig det bedste svar muligt.
Du kan både ringe til os på 38 88 46 48 eller sende os en mail på info@fiskegrej.dk. Du er naturligvis også velkommen på vores fysiske adresse på Frederikssundsvej 50, 2400 KBH NV, hvor vores venlige og erfarne personale står klar til at udruste dig med alt det fiskegrej, du måtte have brug for, lige fra beklædning til fiskeudstyr. Vi ser frem til at hjælpe dig med at opgradere din næste fisketur.