Fortrydelsesret og returnering
Hos Sport Dres/Fiskegrej.dk har du 90 dages fortrydelsesret som forbruger, når du handler på fiskegrej.dk. Fortrydelsesfristen udløber 90 dage efter den dag du:
- har modtaget din vare,
- får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis,
- får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele.
Fristen indebærer, at du har 90 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@fiskegrej.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen (den finder du her). I mange tilfælde vil der også ligge en returseddel i din pakke, som du kan udfylde.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Varer undtaget fra fortrydelsesretten
- Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt.
- Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnede til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.
- Levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller computersoftware, som du har brudt plomberingen på.
Returnering
Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 90 dage efter, at du har modtaget varen. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
Husk at sende pakken til adressen og ikke til pakkeshops og lignende. Vi anbefaler, at du ikke benytter DAO, da de kan lægge pakken kl. 03:00 om natten, og så er der ingen garanti for, at den er der, når vi møder ind.
Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Varen kan sendes til adressen længere nede på siden.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb, du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne i købsbeløbet. Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 90 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Husk at give besked, hvis du har skiftet betalingsmiddel siden du lagde ordren. I så fald skal tilbagebetaling ske til et kontonummer.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den. Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til adressen nederst på siden. Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på samme adresse.
Hvad skal jeg sende med tilbage?
Vedlæg en kopi af ordrebekræftelsen/faktura eller retursedlen (som ofte ligger i pakken), så klarer vi resten. Du kan evt. udfylde vores standardfortrydelsesformular (lovkrav at muligheden foreligger). Bemærk: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav ej heller pakker sendt til pakkeshops og lignende.