FRI FRAGT ved køb over 498,- i DK
+45 38 88 46 48
Checkout using your account
Checkout as a new customer
Creating an account has many benefits:
På fiskegrej.dk fører vi et stort udvalg af waderssæt, som giver dig mulighed for at spare lidt penge i forhold til at købe tingene hver for sig. Der er en del ting du skal overveje i forhold til hvilken størrelse og model du skal bruge, så læs gerne nedenstående vejledning til køb af waderssæt.
Når du står over for valget af waders til din næste fisketur, er det vigtigt at du gør dig nogle overvejelser i forhold til hvad du har brug for at dine waders skal kunne for at du er mest tilpas under din fisketur. Derfor har vi lavet en guide til valg af waders, der dækker alt fra materialer som åndbare stoffer til neopren, til de forskellige stilarter og størrelser, der passer bedst til dine behov. Vi giver dig også tips til vedligeholdelse og pleje, så dine waders holder længere.
Åndbare waders er absolut det mest populære til det danske fiskeri. Der er store prisforskelle alt efter, om du køber Simms waders eller f.eks. Kinetic waders, og man kan roligt sige, at jo mere du ofrer, jo mere får du. Alle waders er selvfølgelig vandtætte, men der er stor forskel på, hvor godt de ånder. Det har stor betydning, at du kan slippe af med fugten, da du ellers risikerer at føle dig fugtig og dermed bliver kold. Her kan det virkeligt betale sig at give lidt ekstra for sit udstyr, da netop waders har en stor indflydelse på dit velbefindende under din fisketur. Åndbare waders opbygges i lag, normalt mellem 3 og 5 lag. Jo flere lag, jo højere slidstyrke, men det går også ud over åndbarheden, så typisk ser man 4 lag i den nedre del og 3 lag i den øvre.
Det er vigtigt, at du får den rigtige størrelse, og her skal du være opmærksom på, at du normalt skal have en del tøj under dine waders, da de ikke giver varme i sig selv. Så hvis du bruger et størrelsesskema til at finde den rigtige størrelse, kan du overveje at gå en størrelse op, for at være sikker på at det sidder som det skal, at der er plads til varmt tøj inden under og at du samtidig beholder din bevægelsesfrihed, så det bliver nemt for dig at bevæge dig rundt i det.
Det optimale, når du skal købe åndbare waders er, at du kommer i butikken og prøver dem, og du skal huske at medbringe det tøj, som du normalt ville have på under dine waders. Waders skal altid være lidt for store, da syninger og lignende ellers stresses, og det fører til utætheder. Derudover er det vigtigt, at du passer godt på dine waders! Det betyder, at de bør skylles og hænges op til tørre – gerne i fødderne og evt. med vrangen ud.
Vadestøvler er et absolut must, hvis du er lystfisker og bruger meget tid i waders ved åen eller kysten. De giver stor komfort, og du kan tilpasse støvlens pasform til din fod modsat waders med faste støvler, som du ikke kan tilpasse. Du kan sammenligne det lidt med en lang gåtur i et par gummistøvler og en lang gåtur i et par vandrestøvler.
Der er altså adskillige gode grunde til at købe et waderssæt af waders og vadestøvler, og du finder et bredt udvalg af dem på siden her. Det er vigtigt, at du vælger 1-2 numre større, end du normalt bruger i fodtøj. Det optimale, når du skal købe vadestøvler, er at du kommer i butikken og prøver dem, og du skal huske at medbringe dine foretrukne sokker for at være sikker på, at dine nye vadestøvler sidder perfekt.
Det er blandt andet essentielt at overveje dit valg af såler på dine vadestøvler, da det er vigtigt at stå ordentligt fast, når du opholder dig i eller omkring vand. Derfor finder du vadestøvler med filtsåler i forskellige størrelser, som giver et rigtig godt greb på glatte sten.
Hvis du ønsker dig et stærkere alternativ, kan vi anbefale vadestøvler med gummisål, som står godt fast på græs, mudder og lignende. For endnu bedre greb kan du montere studs. Samtidig er mange af vores vadestøvler lavet af hurtigtørrende syntetiske materialer, der er forstærket med gummi på udsatte områder, hvor vadestøvlen oplever den største slitage.
Siden 1947 har vores butik hjulpet fiskelystne danskere med at få det helt rette udstyr til deres næste fisketur. Med de mange års erfaring kommer også en sund, faglig stolthed – og vi elsker at dele ud af tips og tricks til vores dejlige kunder. Derfor er du naturligvis mere end velkommen til at kigge ind i vores butik på Frederikssundvej 50, 2400 KBH NV, hvor vi gladeligt rådgiver og guider dig til køb af dit næste fiskegrej.