Begyndersæt til fiskeri – komplet spinnesæt med grej
Ikke på lager
- 90 dages returret
- E-mærket webshop
- FRI FRAGT ved køb over 498,- i DK
- Varen er også på lager i butikken på Frederikssundsvej 50
Begyndersæt til lystfiskeri – alt du skal bruge for at komme godt i gang
Vil du gerne i gang med at fiske, men er i tvivl om hvilket grej du skal vælge? Med dette komplette begyndersæt har vi gjort det nemt for dig. Vi har samlet et alsidigt sæt med stang, hjul, endegrej og det vigtigste tilbehør, så du hurtigt kan blive klar til din første fisketur.
Sættet tager udgangspunkt i en Shimano FX XT spinnestang 8' 10-30gr, som er en let og alsidig stang med medium-hurtig aktion. Den kombineres med et Fladen Collateral GA spinnehjul, der allerede leveres med nylonline på spolen. Det betyder, at du slipper for selv at skulle vælge og montere line, før du kan komme i gang.
Du får samtidig tre forskellige og gennemprøvede blink, så du har mulighed for at variere dit fiskeri fra starten. Abu Toby (15gr. Green Back Minnow) er en ægte klassiker med en livlig gang i vandet og gode kasteegenskaber, mens Møresilda Seatrout er særligt velegnet til fiskeri efter ørred og havørred. Hertil får du et Hansen Silver Arrow 24 g, så der er forskellige muligheder at vælge imellem på fisketuren.
For at gøre sættet komplet medfølger også svirvler med hægte str. 10, så du hurtigt kan skifte mellem dine blink, en Sufix saks til at klippe fiskelinen og en Savage Gear grejboks, hvor du kan holde styr på dit endegrej.
Et nemt valg til den nye lystfisker
Sættet er sammensat til dig, der gerne vil prøve kræfter med lystfiskeri uden først at skulle sætte dig ind i et hav af forskellige stænger, hjul, liner og endegrej. Du får det grundlæggende udstyr samlet ét sted og kan løbende supplere med flere blink og andet grej, når du får mere erfaring.
Kort sagt: Et komplet og overskueligt startsæt, der gør vejen fra “jeg vil gerne prøve at fiske” til den første tur til vandet så enkel som muligt.