0,00 DKK

Din kurv er tom

Waders Sæt

Waderssæt

På fiskegrej.dk fører vi et stort udvalg af waders sæt, som giver dig mulighed for at spare lidt penge i forhold til at købe tingene hver for sig. Der er en del ting du skal overveje i forhold til hvilke størrelse og model du skal bruge, så læs gerne nedenstående vejledning til køb af waders sæt.

Waders

Åndbare waders er absolut det mest populære til det danske fiskeri. Der er store prisforskelle alt efter, om du køber Simms waders eller f.eks. Kinetic waders, og man kan roligt sige, at jo mere du ofrer, jo mere får du. Alle waders er selvfølgelig vandtætte, men der er stor forskel på, hvor godt de ånder. Det har stor betydning, at du kan slippe af med fugten, da du ellers risikerer at føle dig fugtig og dermed bliver kold.

Åndbare waders opbygges i lag, normalt mellem 3 og 5 lag. Jo flere lag, jo højere slidstyrke, men det går også ud over åndbarheden, så typisk ser man 4 lag i den nedre del og 3 lag i den øvre. En af vores favorit waders er, simms waders sæt. Det er behageligt at have på og er i god kvalitet.

Det er vigtigt, at du får den rigtige størrelse, og her skal du være opmærksom på, at du normalt skal have en del tøj under wadersen, da den ikke giver varme i sig selv. Så hvis du bruger et størrelsesskema til at finde den rigtige størrelse, skal du oftest gå en størrelse op. Det optimale, når du skal købe åndbare waders er, at du kommer i butikken og prøver dem, og du skal huske at medbringe det tøj, som du normalt ville have på under dine waders. Waders skal altid være lidt for store, da syninger o.lign ellers stresses, og det fører til utætheder.

Derudover er det vigtigt, at du passer godt på dine waders! Det betyder, at de bør skylles og hænges op til tørre – gerne i fødderne og evt. med vrangen ud. Periodisk bør du også vaske og genimprægnere dine waders.

Vadestøvler

Vadestøvler er et absolut must, hvis du er lystfisker og bruger meget tid i waders ved åen eller kysten. De giver stor komfort, og du kan tilpasse støvlens pasform til din fod modsat waders med faste støvler, som du ikke kan tilpasse. Du kan sammenligne det lidt med en lang gåtur i et par gummistøvler og en lang gåtur i et par vandrestøvler.

Der er altså adskillige gode grunde til at købe et waderssæt af waders og vadestøvler, og du finder et bredt udvalg af dem på siden her. Det er vigtigt, at du vælger 1-2 numre større, end du normalt bruger i fodtøj. Det optimale, når du skal købe vadestøvler, er at du kommer i butikken og prøver dem, og du skal huske at medbringe dine foretrukne sokker for at være sikker på, at dine nye vadestøvler sidder perfekt.

Det er blandt andet essentielt at overveje dit valg af såler på dine vadestøvler, da det er vigtigt at stå ordentligt fast, når du opholder dig i eller omkring vand. Derfor finder du vadestøvler med filtsåler, som giver et rigtig godt greb på glatte sten. Hvis du ønsker dig et stærkere alternativ, kan vi anbefale vadestøvler med gummisål, som står godt fast på græs, mudder o.lign. For endnu bedre greb kan du montere studs. Samtidig er mange af vores vadestøvler lavet i hurtigttørrende syntetiske materialer, der er forstærket med gummi på udsatte områder, hvor vadestøvlen oplever den største slitage.