0,00 DKK

Din kurv er tom

Jerk/Vertikal

Jerk og Vertikal stænger

Jerk og vertikal fiskeri er metoder, som stammer fra USA og primært benyttes i ferskvand til fiskeri efter gedder, aborre og sandart. Stængerne bruges primært med multihjul og er typisk korte og med trigger.

Jerkbait-fiskeri foregår med kraftige stænger med kastevægte på typisk 40-130 gr og længde på 6’ til 7’. Oftest bruges tunge wobblere, som ikke har meget gang i vandet. Du sørger selv for at give dem gang ved at slå med stangspidsen i en op og ned bevægelse, hvorved agnen laver udsving til siderne og virkelig er lokkende for især gedderne. Jerk-wobblere fås i forskellige varianter, både flydende og synkende, samt i et væld af farver. En noget anderledes type fiskeri, men til tider super effektiv.

Vertikal fiskeri foregår oftest fra båd og med ekkolod, så du kan spotte fiskene. Stængerne er igen forholdsvis kortere, men væsentligt blødere. Typisk er kastevægten mellem 20 og 50 gr. Vertikal fiskeri foregår med gummidyr i forskellige varianter.