0,00 DKK

Din kurv er tom

Simms vadestøvler

På fiskegrej.dk fører vi et stort udvalg af vadestøvler fra Simms. Simms-vadestøvler giver høj komfort, og du kan tilpasse støvlens pasform til din fod modsat waders med faste støvler, som du ikke kan tilpasse. Du kan sammenligne lidt med en lang gåtur i et par gummistøvler og en lang gåtur i et par vandrestøvler.

Der er altså adskillige gode grunde til at købe waders, som bruges sammen med vadestøvler, og du finder et bredt udvalg af dem på her hos Fiskegrej. Det er vigtigt at du vælger 1-2 numre større, end du normalt bruger i fodtøj. Det optimale, når du skal købe Simms-vadestøvler er, at du kommer forbi butikken og prøver dem, og du skal huske at medbringe dine waders samt dine foretrukne sokker for at være sikker på, at dine nye vadestøvler sidder perfekt.

Det er vigtigt at overveje sit valg af såler på vadestøvler, da det er vigtigt at stå ordentligt fast, når du opholder dig i eller ved vand. Derfor finder du vadestøvler med filtsåler, som giver et rigtig godt greb på glatte sten, som f.eks. på kysten. Hvis du ønsker dig et stærkere alternativ, kan vi anbefale vadestøvler med gummisål, som står godt fast på græs, mudder o.lign. For endnu bedre greb kan du montere studs.

Samtidig er mange af vores vadestøvler lavet i hurtigttørrende syntetiske materialer, der er forstærket med gummi på udsatte områder, hvor vadestøvlen oplever den største slitage.

De bedste vadestøvler fra Simms

Simms er ledende producent af vadestøvler og har rigtigt mange års erfaring i at lave vadestøvler, som sidder godt på foden og har høj slidstyrke. Der er styr på alle detaljerne, når du vælger Simms, som gennem et bredt samarbejde med guider i stort set alle lande får testet deres produkter i ekstrem grad, og derfor har lært gennem tiderne, hvad der gør Simms til det helt rigtige valg. Alle modeller tåler saltvand, men bør dog skylles efter brug og husk også, at det er vigtigt at de får lov at tørre ordentligt når de opbevares. Ikke noget med at lade dem ligge bag i bilen i en blå IKEA-pose eller stille dem på radiatoren.

Simms-vadestøvler har altid været vores foretrukne i langt de fleste tilfælde. De er robuste, gennemtestede og har en god pasform. Der er mange forskellige prisklasser, og egenskaberne er forskellige fra den ene til den anden model. Hvilken model, du skal vælge, afhænger af pengepung og behov. Nogle modeller er ekstremt robuste, men også lidt tunge og stive, andre er lettere og mere komfortable. Så afhængigt af om du bevæger dig meget eller lidt, skal vi finde den korrekte model til dig. Vi har stor erfaring med Simms, så vi kan guide dig til det rigtige valg. Vi fører også et større sortiment af studs, reserve snørebånd, repair kits og såler.