0,00 DKK

Din kurv er tom

Havørred Refleksioner på kysten Bog 2022 Udgave

Havørred Refleksioner på kysten Bog 2022 Udgave

Fra:379DKK
På lager
Varenr.:
71829
Førsteudgaven af ”Havørred – Refleksioner på kysten” udkom den 1. oktober 2013, og værket, der sidenhen er blevet en klassiker, var en stor succes: Bogen blev udsolgt allerede efter et halvt år, hvorefter 2. oplag med en del opdateringer udkom i foråret 2014. Siden 2015 har ”Havørred – Refleksioner på kysten” været udsolgt fra forlaget. Der er sket virkelig meget siden 2. oplag blev publiceret, så det er med stor glæde, at vi med den helt nye 2. udgave kan give dig et opdateret overblik over de seneste nye strømninger inden for kystfiskeriet efter havørred. Målet med denne håndbog, hvis fokus er kastefiskeri med kunstagn på spinne-, flue- og bombardagrej, er at give dig overblikket over de faktorer, som gør, at du ikke blot kommer hjem med gode oplevelser – men også fanger fisk. ”Refleksioner på kysten III” er med andre ord den komplette guide til kystørredfiskeri med kunstagn: Begynderen vil kunne lære al den vigtige basisviden helt fra grunden, den rutinerede kystfisker vil kunne finde ny inspiration til at forbedre og udvikle sit fiskeri – og selv de allermest hardcore kysteksperter får chancen for at kaste sig over nye og mere avancerede teknikker, der løfter effektiviteten af kystfiskeriet op på et helt nyt niveau. Del 1 giver dig en interessant introduktion til havørredens biologi, adfærd og fourageringsmønstre året rundt samt dens færden under forskellige vejr og vindforhold. Kendskabet til, hvor og hvornår du skal fiske, samt hvilken strategi du skal lægge for at komme på kastehold og få præsenteret din kunstagn for kystørreden, er nemlig uhyre vigtig for at få fisk. Succes på kysten kræver ikke blot grundviden og god strategi, men også at du holder stand mod elementerne længe nok til stadig at være på pletten, når chancerne for havørredhugget opstår. Du får derfor også en række praktiske tips til det udstyr, som skal til, for at holde dig varm og tør – og dermed sikre den udholdenhed, som er nødvendig for at tilbringe en masse timer på kysten i al slags vejr. Del 2 omhandler, hvilke mekanismer man som spinne- og fluefisker på kysten kan udnytte, for at udløse havørredens hugrefleks. Kystfiskeri efter havørred er et fiskeri, hvor alle kan være med – Gennemgang af de letteste samt mest populære metoder til spinne-, bombarda- og fluefiskeri på kysten. Her finder du alt, der er værd at vide om grej og teknikker for at komme godt i gang – plus en detaljeret gennemgang af de mest effektive typer af blink, fluer og andre kunstagn. Del 3 byder på et af de største kvantespring i kystfiskeriets historie – nemlig fiskeriet med småkrogsmontager og -takler. Med de traditionelle kystteknikker med relativt store standardkroge landes kun i gennemsnit 40-45 % procent af alle havørredkontakter. Men - med de nyeste fisketeknikker, der i gennemsnit giver en landingsrate i spektret 65-85 %, vil selv de dygtigste kystfiskere få et helt nyt es på hånden. Med de banebrydende nye metoder, hvor omdrejningspunktet er asymmetrisk monterede trekroge fra str. 12 og nedefter, er risikoen for at miste havørreden, markant lavere end det, vi kender. Det betyder, at du i praksis mere eller mindre vil kunne fordoble dit fangstudbytte. De revolutionerende nye kystmetoder, vil kunne revolutionere dit havørredfiskeri, hvis du har den energi, tålmodighed og fisketekniske kunnen, som det kræver. Der er sket meget siden de nye teknikker blev lanceret på bogform i førsteudgaven. Grundprincipperne og effektivteten er stadig den samme, men en langt mere tilbundsgående viden om samtlige aspekter af taklernes funktionalitet erhvervet gennem næsten 15 års praktisk fiskeri har gjort det muligt at fintune og perfektionere metoderne. Og det uanset om man foretrækker at lave det hele selv – eller beslutter sig for at købe takler og montager 100% færdiglavet. ”Refleksioner på kysten” er en bog, der ikke går på kompromis med de vigtige detaljer: Selvom nogle ting isoleret set har en marginal effekt, kan summen og samspillet af en masse mindre detaljer – som alle er perfektioneret – tilsammen betyde virkelig meget for din succes på kysten.